Om os

virksomheden & simply cooking family

Om Simply Cooking A/S

Det hele begyndte i år 2000, da Martin Haugaard startede Simply Cooking med én enkel vision og én kantinevirksomhed. Fra denne ydmyge begyndelse har vi vokset os store og alsidige – i dag omfatter vores virksomhed en perlerække af kantiner, frokostordninger, catering og kokkeskoler.

Vores kantinedrift er stadig hjertet i Simply Cooking, det pulserende centrum hvor størstedelen af vores dedikerede medarbejdere bruger deres daglige tid.

Navnet ‘Simply Cooking’ er ikke tilfældigt. Det er et løfte om at levere mad, der er simpel og god, med et skarpt fokus på sundhed og smag. Vi har en forkærlighed for vegetardage, hvor vi fejrer grøntsagernes mangfoldighed, og vi er pionerer i kampen mod madspild. Vores filosofi om at arbejde sæsonbaseret og udnytte råvarerne til sidste bid gør os til mestre i bæredygtig gastronomi.

Hos Simply Cooking tror vi på, at glade medarbejdere skaber glade gæster. Derfor investerer vi i vores teams, og det afspejles i hver ret, vi serverer. Vores mad er en hyldest til gastronomisk glæde og kvalitet, med få, men nøje udvalgte ingredienser, der sammen skaber udsøgte smagsoplevelser.

Sunde principper på menuen

Vi kalder vores koncept for ”Power Food” – mad til et sundere liv. Konceptet er udviklet af Martin Haugaard, i samarbejde med ernæringsekspert Marie Steenberger. Det er et bud på madlavnings -og måltidsprincipper, som gør det muligt at spise sundt hver dag. “Power Food” konceptet bygger på seks hovedprincipper:

  • Velsmag
  • Kreativitet
  • Fedt er godt
  • Grove og tunge grøntsager
  • Råvarekvalitet og mæthedsfakter
  • Tilberedning og nærhed

Hvorfor ikke spise sundt, og samtidig få mere energi ud af det? “Power Food” konceptet består af en række grøntsager, frugt, bær, korn, bønner, kød og fisk, som indeholder ekstra meget af de sunde vitaminer, mineraler, enzymer, antioxidanter, og ikke mindst de gode fedtstoffer. Derfor lægger de navn til vores koncept.

Det kan lyde banalt, men det er afgørende for os, at maden smager godt. Ganske enkelt. Det stiller ikke alene krav til medarbejdernes faglige kvalifikationer og råvarernes kvalitet, men vores kokke skal også mestre tilsmagningens vanskelige kunst. Vores køkkenchefer udfordres ligeledes dagligt af specielle diæter, allergihensyn og kulturelle madønsker. Derfor fokuserer vi på den kreative udvikling af vores menuer, så den udfordrer og inspirerer vores gæster. Vi træner løbende vores personale i denne disciplin. Det gælder for eksempel balanceringen mellem surt og sødt, salt og bittert – og vi runder måske af med en håndfuld, velduftende basilikum.

ANMELDELSER
fra kunder
Scroll to Top

Spar 10% på første bestilling! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusive tilbud og lækre opskrifter.

Nyhedsbrev