MADSPILD
Hjælp os med at reducere madspild
Tlf. 93 93 67 83
Simply Cooking Refood
Vi har startet vores eget madspildsprojekt ‘Simply Cooking Refood’ for at reducere madspild i vores personalerestauranter til gavn for vores gæster og klimaet. Når vi reducerer vores madspild, giver det også overskud i madbudgettet, og vi har derfor mulighed for at købe endnu bedre og økologiske råvarer til gæsterne.
Vi sætter ’målespande’ op i alle vores kantiner. Gæsterne opfordres til at tømme deres rester i disse spande. Herefter vejer vores køkkenpersonale gæsternes daglige rester sammen med produktionsspildet fra køkkenet. Det daglige spild rapporteres i et madspildsark og offentliggøres for vores gæster ved skiltning i kantinerne – ugentligt eller månedligt. Vi har erfaret, at dette er et rigtig godt redskab til at øge forståelsen og miljøbevidstheden hos vores spisende gæster, så det skaber lyst til at hjælpe os i kampen mod madspild.
Vi serverer på mindre tallerkener og dermed også mindre portioner, så alle kan spise op. Vores kokke står altid klar til at lave en tallerken til den specifikke gæst, som ikke har lyst til dagens ret, om man ikke kan tåle den eller ikke kan lide den.
Simply Cooking Køkken
I vores Simply Cooking køkkener går vi meget op i, at mad ikke går til spilde. Vi laver dagligt mad i store mængder, og det er en kunst i sig selv at have nok mad uden at have alt for meget. Det er vores dygtige kokke heldigvis specialister i.
Men der er også et andet aspekt! Vi tilstræber at bruge hele råvaren, så mindst muligt smides ud under tilberedningen – det kan være alt fra kartoffelskræller til blade og stilke fra blomkål.
Et af vores store mål for 2025 er at have max 5% madspild.
Vi sørger for at uddanne vores medarbejdere til at tænke bæredygtigt i dagligdagens processer og arbejdsgange. En af de ting, som de lærer, er, hvordan de skal bruge mindst 95% af råvarerne, når de laver mad, samt hvordan de indrapporterer det spild der på nuværende tidspunkt ikke helt kan undgås. Det vigtige er på sigt at bruge værktøjet til at nærme sig de 100%.
Vi arbejder i dag med vores egne madspildsrapporteringer og systemer, og vores kunder har til hver en tid mulighed for at få tilsendt en oversigt over mængden af madspild for en vilkårlig periode.
Det grønne køkken
I Simply Cooking betyder ’det grønne køkken’ ikke at der udelukkende er tale om grøntsagsbaseret og vegetarisk kost. I stedet handler det om en bæredygtig tankegang.
Vi forsøger blandt andet at introducere flere ugentlige vegetardage, samt at inkorporere flere grøntsager og bælgfrugter i vores retter. Det griber vores køkkener an på forskellige måder. For os handler det om at få de proteinrige råvarer til at spille hovedrollen på tallerkenen. I mange af vores køkkener laver vi en varm vegetarisk ret, der ligger så meget op ad kødretten, at gæsterne ofte ikke ænser at der faktisk er en forskel.
Vi arbejder tæt sammen med danske producenter, som fremstiller lækre proteinrige alternativer til kødet, såsom tempeh, bælgfrugter m.m. Denne type af råvarer har enormt mange gode egenskaber og kan bruges på utallige måder, både i det salte og det søde køkken.
fra kunder
Rigtig lækker mad i rigelige mængder og meget nemt at have med at gøre. God betjening og leveret til tiden 🙂 Kan absolut anbefales!
– Maria

Tak for super god mad. Alt fungerede super fint og maden var der rigeligt af. Vi vender helt sikker tilbage igen. Og I får igen vores største anbefaling.
– Rikke













Tak for levering af mad til min søns konfirmation. Vi og gæsterne var supertilfredse med menuen og syntes det alt sammen smagte rigtigt rigtigt dejligt. Så tusind tak for mad!
– Christian













Vi havde et rigtig godt arrangement, og tak for fantastisk mad i skønne rammer.
– John













Rigtig lækker mad til konfirmation – anretningen var super fin og maden smagte rigtig godt. Alt var frisk, kødet mørt og kokken var dygtig. Kan bestemt anbefales!
– Mette













Meget lækker Konfirmationsmenu som vi kunne nyde på en flot forårsdag.
– Tina













Alting klappede som det skulle, gæsterne var rigtig glade for maden […]. Tjenere og kok kom til tiden og havde fuldstændig styr på hvordan tingene skulle håndteres. Kokken hjalp også med at anrette natmanden så vi bare skulle sætte det frem. Så du/I får 5 store stjerner fra os og gæsterne.
– Preben













Vi havde en rigtig herlig og god dag. Maden var rigtig god på alle måder.
– Alex













5+ stjerner til Simply Cooking, for deres indsats til min datters konfirmation. Fantastisk team, smilende og professionelle. Smagfuld og visuelt flot anrettet middag – Alt kørte snorlige så vi bare kunne være i festen – TAK 🙂
– Lone













Vi var meget glade for maden. Den var lige som konfirmanden ønskede det. Igen tak fordi I hjalp med at få konfirmationen til at lykkedes på så kort tid. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
– Tina













Lækre receptionsretter til åbent hus. Det var som altid super lækkert mad, vi fik leveret og der var rigeligt af det. Tak for det.
– Rikke













Vi havde en dejlig dag med masser af skøn mad – tak for det. Mængden var super, maden lækker og leveringen til tiden, så alt godt. Tusinde tak for hjælpen, god dialog og dejlig mad.
– Camilla












