FN’s verdensmål

Vejen mod en bedre fremtid

FN’s verdensmål & Simply Cooking

Vi sætter fokus på vores aktive og kommende initiativer i tråd med FN’s verdensmål. Vi har udvalgt tre af vores
stærkeste fokusområder, som vi uddyber herunder.

Mål 2

FN’s verdensmål ‘Stop Sult’ er centralt i vores engagement for en bæredygtig fremtid. Vores fokus på bæredygtige indkøb indebærer valget af økologiske og Fairtrade-varer, som f.eks. kaffe eller andre råvarer, der ikke produceres i Danmark.

Strategiske indkøb som disse understøtter målet om at bekæmpe fattigdom og sult i udviklingslande, da det støtter lokal økonomisk vækst og sikrer retfærdige vilkår for producenter, hvilket bl.a. er med til at reducere sult.

Mål 8

Vi stræber efter bæredygtig økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet. 

Gennem et samarbejde med Københavns Kommune har vi arbejdet for at skabe jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket bidrager til verdensmålet om anstændigt arbejde til alle. Det sociale ansvar gælder indsatser for at:

  • Hjælpe borgere i beskæftigelse i Simply Cooking eller andre virksomheder ved hjælp af praktikforløb
  • Ansætte borgere i fleksjob på få timer
  •  Sikre uddannelse i branchen gennem elever

Målsætningen for 2024-2025 på dette verdensmål er at tage endnu flere borgere ind i praktik og om muligt ansætte dem efterfølgende.

‘Simply Cooking People’ har til formål at støtte borgere på kanten af arbejdsmarkedet ved at hjælpe dem med at finde beskæftigelse. Vi stræber efter at skabe en positiv forandring i deres liv gennem meningsfulde jobmuligheder. Vores arbejde drejer sig ikke kun om at levere god og bæredygtig mad – det handler i høj grad om at gøre en forskel for mennesker og deres fremtid.

”Det giver rigtig god mening og en god smag i munden, når man kan kombinere det man brænder for med at hjælpe andre”

Martin Haugaard, Direktør i Simply Cooking A/S

“Simply Cooking A/S blev i 2021 nomineret til CSR People Prize for virksomheder med op til 250 medarbejdere. Simply Cooking vandt prisen det efterfølgende år 2022, for at fastholde, forebygge og ansætte ledige med andre
udfordringer end ledighed, og for at kunne vise effekten og de gode resultater af indsatsen, samt en stærk forankring i virksomheden. Juryen bemærkede, at der er hjerte med i indsatsen, når virksomheden tager et socialt ansvar. Simply Cooking giver en chance til mennesker, der får lov til at vokse med opgaven i virksomheden, der arbejder aktivt med flere verdensmål i udvikling af forretningen”

– Mette Rønnau, Direktør i Cabi

Mål 11

Vi er engagerede i at fremme bæredygtighed og støtte vores lokalsamfund. 

Ved at prioritere danske leverandører understøtter vi FN’s Verdensmål om Bæredygtige Byer og Lokalsamfund. Dette bidrager ikke kun til at reducere transporttiden, men også til at mindske forurening og logistiske udfordringer. Vi vælger omhyggeligt de bedst mulige råvarer i den aktuelle sæson for at støtte lokale landmænd og bidrage til deres økonomiske stabilitet. Samtidig reducerer vi behovet for import af varer, hvilket gavner både miljøet og lokalsamfundet.

Desuden støtter vi FN’s Verdensmål nr. 2, Stop Sult. Vi køber fairtrade-produkter fra andre lande, når disse varer ikke produceres i Danmark. Dermed bidrager vi til bekæmpelsen af ekstrem sult og hungersnød globalt.

Scroll to Top

Medarbejder Login

Køkkenchef login

Spar 10% på første bestilling! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusive tilbud og lækre opskrifter.

Nyhedsbrev