MADSPILD

Hjælp os med at reducere madspild

Tlf. 93 93 67 83

Simply Cooking Refood

Vi har startet vores eget madspildsprojekt ‘Simply Cooking Refood’ for at reducere madspild i vores personalerestauranter til gavn for vores gæster og klimaet. Når vi reducerer vores madspild, giver det også overskud i madbudgettet, og vi har derfor mulighed for at købe endnu bedre og økologiske råvarer til gæsterne.

Vi sætter ’målespande’ op i alle vores kantiner. Gæsterne opfordres til at tømme deres rester i disse spande. Herefter vejer vores køkkenpersonale gæsternes daglige rester sammen med produktionsspildet fra køkkenet. Det daglige spild rapporteres i et madspildsark og offentliggøres for vores gæster ved skiltning i kantinerne – ugentligt eller månedligt. Vi har erfaret, at dette er et rigtig godt redskab til at øge forståelsen og miljøbevidstheden hos vores spisende gæster, så det skaber lyst til at hjælpe os i kampen mod madspild.

Vi serverer på mindre tallerkener og dermed også mindre portioner, så alle kan spise op. Vores kokke står altid klar til at lave en tallerken til den specifikke gæst, som ikke har lyst til dagens ret, om man ikke kan tåle den eller ikke kan lide den. 

Simply Cooking Køkken

I vores Simply Cooking køkkener går vi meget op i, at mad ikke går til spilde. Vi laver dagligt mad i store mængder, og det er en kunst i sig selv at have nok mad uden at have alt for meget. Det er vores dygtige kokke heldigvis specialister i. 

Men der er også et andet aspekt! Vi tilstræber at bruge hele råvaren, så mindst muligt smides ud under tilberedningen – det kan være alt fra kartoffelskræller til blade og stilke fra blomkål.

Et af vores store mål for 2025 er at have max 5% madspild. 

Vi sørger for at uddanne vores medarbejdere til at tænke bæredygtigt i dagligdagens processer og arbejdsgange. En af de ting, som de lærer, er, hvordan de skal bruge mindst 95% af råvarerne, når de laver mad, samt hvordan de indrapporterer det spild der på nuværende tidspunkt ikke helt kan undgås. Det vigtige er på sigt at bruge værktøjet til at nærme sig de 100%.

Vi arbejder i dag med vores egne madspildsrapporteringer og systemer, og vores kunder har til hver en tid mulighed for at få tilsendt en oversigt over mængden af madspild for en vilkårlig periode.

Madspild i 2025
50 %
Af råvarer brugt i 2025
40 %

Det grønne køkken

I Simply Cooking betyder ’det grønne køkken’ ikke at der udelukkende er tale om grøntsagsbaseret og vegetarisk kost. I stedet handler det om en bæredygtig tankegang.

Vi forsøger blandt andet at introducere flere ugentlige vegetardage, samt at inkorporere flere grøntsager og bælgfrugter i vores retter. Det griber vores køkkener an på forskellige måder. For os handler det om at få de proteinrige råvarer til at spille hovedrollen på tallerkenen. I mange af vores køkkener laver vi en varm vegetarisk ret, der ligger så meget op ad kødretten, at gæsterne ofte ikke ænser at der faktisk er en forskel.

Vi arbejder tæt sammen med danske producenter, som fremstiller lækre proteinrige alternativer til kødet, såsom tempeh, bælgfrugter m.m. Denne type af råvarer har enormt mange gode egenskaber og kan bruges på utallige måder, både i det salte og det søde køkken.

ANMELDELSER
fra kunder
Scroll to Top

Spar 10% på første bestilling! Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusive tilbud og lækre opskrifter.

Nyhedsbrev