Rødfisk med rosé hollandaise og grønt

Ingredienser:
3-4 stk. Rødfisk
Olivenolie
Salt
6-8 stk. Asparges
Spinatblade
Pok Choi
Rosé Hollandaise:
250g smør
1 dl rosé (ikke sød)
1 tsk. eddike
3 æggeblommer
Saft af en halv citron
En smule salt og peber
Gør en tallerken klar med olivenolie og salt på. Skær fisken over på skrå, så stykkerne er lidt mindre og nemmere at spise. Placér fisken på tallerkenen med skindsiden opad, så fisken suger olie og salt. Lad dem stå mens du går videre.
Sæt dine asparges over på en pande med lidt olie og salt. Lad dem stå ved svag varme, mens du laver hollandaisen. Hold øje med dem, så de ikke brænder på.
Klar smørret til hollandaisen. Det gøres ved at smelte det langsomt i en gryde, hæld det klarede smør fra. Vallen vil være det hvide i bunden af gryden som ikke skal med.
Reducer rosé og eddike i en anden gryde på komfuret indtil der er ca. 1 spsk. tilbage. Tag af blusset.
Æggeblommerne piskes sammen med den reducerede rosé/eddike indtil massen bliver lys og skummende, hvorpå det klarede smør tilsættes; Først ganske lidt af gangen, mens der piskes, siden i en rolig strøm. Smag til med citronsaft, salt og hvid peber. Det er vigtigt, at smørret ikke er for varmt, for så kan saucen skille.
Spinat og pok choi steges kort på en varm pande. Sæt til siden.
Kom fisken med skindsiden nedad, på en meget varm pande med en smule olivenolie. Hold fisken nede med din palet, for at den ikke krøller sammen. Den skal have 1-2 minutter på skindsiden, før den vendes og steges ca. 1 min på den anden side. Så er fisken klar til servering.
Anret spinat og pok choi blandingen midt på tallerkenen, placér fisken herpå og top med asparges og rosé hollandaise.
Se opskriften som video her: