Find opskriften som video her!
- 1 lammeculotte
- 1 halv til en hel chili
- 1 pillet skalotteløg (eller andet løg)
- Revet ingefær
- 1 kg frisk spinat
- Olivenolie
- Skal af 1 citron
- 1 bakke cherry tomater
- 2-3 fed hvidløg
Snit krydser i fedtmarmoreringen på lammeculotten. Riv ingefær og hak chili fint og vend med lammeculotten. Lad det ligge og marinere i ca. 10 min.
Tag stænglerne af spinaten og skyl den godt i rigeligt vand. Tag salaten op ad vandet så snavsen ligger i bunden og kom det over i en sigte. Skyl og del cherrytomaterne.
Hak løget. Vi bruger skalotteløg, fordi det er lidt mildere i smagen, men du kan også sagtens bruge zittauerløg.
Hak hvidløg i fine flager. Vi brugte frisk hvidløg, da det var i sæson, men tørrede hvidløg som vi kender dem fra supermarkedet går også fint.
Sæt en pande over. Steg culotten på panden i lidt olivenolie i ca. 2 min. på hver side. Kom culotten i et fad og varm det yderligere i en varm ovn ved 180 C i ca. 15 min.
På samme pande steges salaten med hvidløg, løg spinat og cherrytomater.
Tag lammet ud af ovnen lad det trække i ca 10 min. Skær det i tynde skiver og anret ovenpå den lune spinat-tomat salat. Riv citron henover og drys med en smule salt.
Kokketip: Retten kan også serveres som hovedret, med kogte ris og karry til.